Slowliving

Da vi lige havde fået Madison oplevede jeg, at jeg bare løb hurtigere og hurtigere — vi boede i et alt for lille hus i Silicon Valley og alle omkring mig løb også bare hurtigere og hurtigere. Jeg troede, pandemien havde fået mig til at sætte farten ned, men i stedet brugte jeg alt for meget tid på min telefon og på at haste efter alt i hverdagen.

Jeg oplever at technologi og sociale medier kan noget og er fantastiske — men jeg oplever også, at blive suget ind i noget jeg ikke kan styre. Min evne til fordybelse forsvinder og min hjerne tænker pludselig kun i små underlige klip. Det vil jeg ikke være med til. Jeg vil fordybe mig i gode bøger, bage brød med mine børn, tegne og male og ikke bare blive suget ind i et univers at sjove klip.

Bloggen er en del af slowliving bevægelsen, væk fra korte historier og ind i verden, hvor jeg skriver længere, læser længere og ser længere videoer, der rent faktisk handler om noget. Jeg synes, jeg fik taget alt min tid af min telefon uden jeg fik noget igen og nu er jeg langt mere bevidst om min tid og hvad jeg bruger den på.

Jeg elsker hyggestunder og madlavning med børnene — at fordybe os i et emnesammen og læse højt på sofaen i regnvejr. Jeg har jo fået de her fantastiske små mennesker ind i mit liv for at elske dem og være sammen med dem — ikke for at jage rundt og forsvinde ned i telefonen.

Slowliving er for mig at sætte tempoet ned, at være i nuet med mine børn, at vælge slow cooking, surdej, kreative projekter og kærlighed over ligegyldige nyheder og video på min telefon og så leder jeg efter gode artikler og blogs at følge med i. Jeg ved at folk siger blogs er døde og måske er der ingen, der læser med her— men jeg nyder nu, at være tilbage på blog mediet og tage den med ro og skrive og hygge mens jeg mærker vinden og solen og nyder lyden af min grinene familie i baggrunden.