At se Martin blive far

Martin har været min bedste ved, livs kærlighed, room-mate og ja bare været der for mig i over 15 år nu— og jeg troede faktisk, jeg kendte hver en side af ham, indtil vi fik Mathilde. Da jeg lige havde født Mathilde og så lå der med hende på maven, kom jeg spontant med sådan en lang hormon-rus-tale om, at nu kunne vi da aldrig blive skilt, for nu havde vi skabt noget, der var så smukt og godt sammen, at vi aldrig kunne skilles. Det, at man sammen pludselig elsker sådan et lille menneske og på en måde bliver født på ny sammen, nu i rollen som forældre — hold kæft, hvor er det bare stort.

Martin kan altså noget sammen med Mathilde og Madison, som jeg ikke kan— og jeg kan noget, han ikke kan. Ikke på den der far versus mor måde, bare det, at vi er så forskellige som mennesker. Jeg kan ikke sætte ord på det, men vi er der på hver sin måde og det er så smukt og godt. Vi tumler og leger og griner hele familen, vi tager på eventyr og nyder hinanden. Hver morgen kiler Mathilde og Madison sig ned mellem os i sengen og Martin og jeg når hinanden over dynen i et smil. Livet er fedt med de små mennesker vi har!

Martin er også en super sparringspartner i alt det med, hvad er det egentlig er vi vil i livet, han holder fokus og vi kan altid tage en snak om det og sammen finde ind til kernen af vores valg. Det er altså også en kæmpe tillidserklæring at få, at Martin synes, det er en god ide, at jeg lige står for at hjemmeundervise, de vigtigste personer i vores liv. Der skal være enighed på den front, for ellers forsvinder forældre-tilliden— jeg tænker, man kan sagtens være forældre på vidt forskellige måder og stadig bevare tilliden, men der skal være den der tillid. Tilliden til man gør sit bedste og er enige omkring de store linjer.

Da vi i sin tid blev gift var det sådan lidt hovedkuls og jeg var faktisk ikke forberedt på, hvor godt det ville føles at sige “ja” til hinanden, sådan helt ud i tæerne, fordi vi på en eller anden måde havde gjort det helt rigtige. På samme måde, var jeg slet ikke forberedt på, hvor forelsket jeg ville blive i Martin, når jeg oplevede ham som vores børns far. Han er den helt rigtige far til mine børn og det elsker jeg ham for. Vi er egentlig utroligt enige om forældreskabet og opdragelsen og de steder, hvor vi ikke er enige, sætter vi os ned og tager en snak og bliver det.