Forskellen på at være mor i Californien og Danmark
Helt ærligt, så ved jeg jo reelt ikke så meget om forskellen på de to steder. Jeg har jo aldrig rigtigt har prøvet at være mor i Danmark og det er mærkeligt at tænke på — at jeg er vokset op og har levet et helt liv i et land mine børn aldrig kommer til opleve på den måde. Jeg ville ønske, jeg kunne komme med en eller anden stor analyse og nogle fede dybdegående svar på forskellen— men jeg har kun mine egne små observationer og tanker og jeg kender jo kun min egen situation. Jeg jo så også kun har oplevet mit moderskab i to meget privilegerede bobler både i Orange County og Silicon Valley — så det er jo bare mine personlige erfaringer, fra et lille bitte udsnit af Californien, jeg deler her. Men altså, der er da den store forskel, at de fleste af mine mødreveninder her i Californien er hjemmegående og de fleste af mine mødreveninder i Danamark har fuldtidsarbejde.
Hele graviditet og fødselsoplevelsen er forskellig i de to lande, bare fordi heri USA har man jo sygeforsikring og det er privatiseret. Men altså jeg har jo aldrig prøvet at være gravid eller føde i Danmark, men kort fortalt så finder man en gynækolog med speciale i fødsler, der så følger mor og baby gennem hele forløbet og lægen vil typisk også komme med på sygehuset. Så når man skal føde så man kender, dem der tager i mod baby. Derudover vælger man også en børnelæge, så snart man ved, man er gravid og børnelægen kommer også tit ud og lige chekker baby på sygehus efter fødslen — men efterfølgende skal man så selv komme ind til lægen med baby og der ville jeg ønske, vi havde sundhedplejersker, der kom hjem til en. Børnelægen følger barnet til de er 21, hvorefter de så går ud og finder en almindelig praktiserende læge.
Der er selvfølgelig også den klassiske med, at jeg bestemt ikke lader min baby sove ude alene i barnevognen heri Californien— jeg er relativt sikker på barnevognen ville blive invaderet at egern i løbet af 10 minutter, hvis jeg lod den stå alene i vores have. Derudover, er her vaskebjørne, slanger og giftige edderkopper og alt for varmt meget af året. Da Mathilde var lille sad jeg tit og læste med barnevognen i haven mens hun sov, men jeg ville aldrig lade hende stå alene.
Der er altså rigtig mange mødre heri Californien, der arbejder fuld tid, men i min omgangskreds har der som regel været en mor (eller far), der gik hjemme. Det bliver tit brugt som argument i danske medier, at det er fordi institutionspladser er så dyre heri USA - men min oplevelse er faktisk, at de fleste gør det, fordi de har lyst til at være hjemme og investere de første år i børnene. Mange mødre jeg kender, sender dog deres børn i preschool, selvom de går hjemme. Pre-schools er oftest ret dyre og kun nogle få timer om ugen, en slags elitær forberedelse af ens børn til at komme ind på de bedste privatskoler, så de kan komme ind på de bedste high schools og så ind på de bedste universiteter. For børn i Pre-schools er den ene forældre typisk hjemmegående eller man har en nanny til de timer barnet ikke er henne og blive undervidst. Man betaler tusindvis af dollars for at barnet bliver undervidst af de aller bedste og lærer ABC og at socialisere på den rigtige måde nogle få timer ugentligt og der er altså ikke tale om pasning.
Daginstitutioner er ofte sidste valg, der er ikke på samme måde tradition for dem og de fleste forældre vil hellere have en nanny, så barnet får masser af 1-1 tid med en primær voksen hver dag. Legepladserne omkring os er altid fyldt med børn og deres babysittere og vi brugte selv en babysitter en eller to dage om ugen i flere år, så jeg kunne få tid til studere og senere skrive. Så på den måde sidder børnene altså ikke alene hjemme med barnepigen, men hænger ud med masser af andre på de lokale legepladser. Vores babysittere arrangerede en masse ting for børnene med de andre nannies, så der var æggejagt og sommerfest og en masse andet på legepladsen.
Hvordan valgte jeg så, at vi skulle have Mathilde hjemme. Ja, for mit eget vedkommene tror jeg måske bare, at vi var fulgt med strømmen i Danmark og havde sendt Mathilde i vuggestue, når hun nåede den alder— på samme måde som vi lidt bare fulgte med her og jeg passede hende hjemme, fordi det er sådan normen er og fordi jeg havde nogle fantastiske veninder, der vidste mig, hvor fedt det var. Da Mathilde var baby gik vi jo til så mange ting sammen med venner og var på caféer og restauranter og nød livet med vores babyer og senere tumlinge (og nu skolebørn). Jeg studerede på flextid på Berkeley, da jeg fik Mathilde og så gled jeg ligesom bare ud i hjemmelivet uden at tænke for meget over det, da jeg var færdig med uddannelsen.
Det med at være hjemme og læse og lave kreative ting flød jo så langsomt ind i hele hjemmeskoleideen og igen, fordi jeg også er omgivet af fantastisk hjemmeskolere, så virkede det ikke som så stort et spring, så kom det bare naturligt, at vi skulle den vej. Det virkede for sindsygt for mig at betale de tusindvis af dollars en pre-school kostede, når vi alligevel hang ud med andre børn i timevis hver dag og jeg tilstadighed ikke helt ved, hvad det er udover 123 og abc som børnene lærer?
Så siden vi allerede på en eller anden måde (uden rigtigt at vide det) var stået af skole-ræset inden Mathilde fyldte 2— så fortsatte det meget naturligt ind i hjemmeskoling. Min fornemmelse er, at der er langt mere hjælp at hente til hjemmeskoling her i Californien, så det er slet ikke så vildt et valg, som det ville have været for os i Danmark. Her er vi jo omgivet af andre familier, der skoler hjemme og der er så mange ting Mathilde kan Nu er hjemmeskolevalget jo blevet meget mere bevidst og noget jeg virkelig er glad for, men jeg tænker over, om vi overhovedet havde valgt det, hvis vi havde været i Danmark? Der havde jeg nok stået noget mere alene og det er slet slet ikke så normalt som her. Så jeg tror ikke, jeg havde valgt at hjemmeskole i Danmark — det havde været ensomt og virket mere kontroversielt på en eller anden måde.
En helt anden ting jeg virkelig har bidt mærke i er så også, at når maden laves hjemme heri USA, er der mange familier, der ikke har en tradition for at sidde og spise sammen, noget der virkelig kom bag på mig. Hele family-dinner-traditionen omkring et bord sammen er forebeholdt helligdage og specielle lejligheder. I vores lille familie betyder maden virkelig meget og vi sidder sammen om spisebordet hver aften, måske er det den danske hygge, vi har med os. Men mange af vores venner sidder ikke og spiser med deres børn i dagligdagen og det var jeg virkelig overrasket over.
En anden overraskelse jeg fik, er at Mathilde har valgt Amerikansk som sit hovesprog— selvom både Martin og jeg udelukkende taler dansk i hjemmet. Det er lidt en spøjs fornemmelse, at ens barn har et andet hovedsprog end en selv— men jeg elsker hendes Amerikanske og synes også, det er ret fedt hun er så selvstændig og bare tager landet og sproget ind på den måde. Hun er jo født her og har jo kun prøvet at være omgivet af dansktalende venner i ferier og når vi har besøg fra Danmark — og tjah næsten alle i Danmark taler alligevel engelsk til hende. Vi har valgt at undervise i og på Amerikansk i hjemmeskolen, men jeg er også altid på udkig efter danske bøger, hver gang vi er i danmark.
Forældrene her i Californien er altså også noget mere hands-on og mere indover, hvad deres ældre børn render og laver, end jeg oplevede selv, da jeg voksede op i Danmark. Jeg mener, her er ingen alkohol før man fylder 21 og har du en kæreste med hjemme på teenage-værelset står døren åben, så der ikke sker noget fra navlen og ned mellem de to unge. Jeg ved ikke, hvordan det er at være teenager i dagens Danmark, men jeg fornemmer, de stadig er mere “voksne” og har noget mere frihed end teenagere her.
Men helt ærligt tror jeg faktisk, der er mere, der binder os sammen som mødre på tværs af Atlanten. Jeg tror, vi har mere til fælles, end vi måske lige går og tror. Alle vil jo det bedste for deres børn, så på den måde er det jo de samme bekymringer, de samme glæder og sorger og for lidt søvn og problemer med amningen, der spøger i vores liv. Hvis i har spørgsmål til mere konkrete dele af moderskabet herovre så skriv gerne og jeg skal forsøge at skrive mere. Og jeg er altså lige nødt til at spørge om familier i Danmark heller ikke længere spiser sammen omkring et bord?
