My Fair Lady

Åhh, det her er virkelig en af mine ynglingsfilm fra min barndom og det var så fantastisk at se den sammen med Mathilde, der nu er 9 år. Hun elskede den ligeså meget som jeg og vores hus har været fyldt med sang og dans til musikken fra filmen. Audrey Hepburn spiller jo fantastisk og er bare så smuk, jeg kan varmt anbefale at se denne klassiker.

I filmen spiller Audrey den unge blomster pige, Eliza, der nærmest lever på gaden. Hun er beskidt både i ansigtet og i måden hun taler på. En mørk regnvejrsaften møder Eliza så Professor Higgins, der er ekspert i dialekter og sprog. Higgins ender med at vædde med sin ven om han kan gøre Eliza til en rigtig Lady på 6 måneder og præsentere hende ved hoffet og så går han ellers igang.

For Mathilde var hele tematikken med at være en “prinsesse” eller “fin dame” spændende, fordi var Eliza det egentlig hele tiden under alt skidtet og bandeordene — eller var tøjet, sproget og den uddannelse og kultivering Higgens udsætter for, det der gjorde hende til det. For mig er hele forholdet mellem Professoren og Eliza spændende — de lever platonisk (eller gør de?), men magtforholdet mellem dem ændres langsomt over filmen og det er spændene at følge og ikke mindst slutningen er spændende, for hvad sker der egentlig efter filmen er slut.

Sangene i filmen er jo også fantastiske, selvom Hepburn jo var meget skuffet over ikke selv at synge, synes jeg nu, efter at have hørt en version med hendes rigtige stemme, at det var et godt valg. Hepburns stemme er mere alt end sopran og sangende er alt for høje i tonerne til hende. Jeg ville dog ønske, der var lavet flere film hvor hun sang— for hun har en fantastisk stemme og synger jo Moon River fantastisk.