Hazel Wood
17årige Alice har brugt hele sit liv på at løbe fra et eller andet, vi ikke helt ved hvad er. Så dør hendes mormor alene på godset Hazel Wood, hendes mormor, der er en kendt forfatter af en eventyr bog om Hinterlandet— og Alice’s mor bliver kidnappet af et væsen fra selvsamme Hinterland.
Jeg synes simpelthen, det er et genialt plot og jeg elsker, hvordan Melissa Albert bruger de klassiske eventyr i dette nye eventyr. Heltinden Alice er godt beskrevet og jeg nød at følge hende gennem eventyrene. Men for mig mangler der noget— jeg tror, det kommer efter at have læst “Kvinder, som løber med ulve” hvor eventyrene tolkes gennem jungianske briller og derfor har eventyr nu fået en dybde for mig, de slet ikke havde før. Det kunne være så fedt, hvis Melissa Albert havde ladet hendes heltinde lære noget dybt om sig selv, have ladet hende træde ud af eventyret forvandlet som person eller havde brugt eventyrene til andet end blot et dystopisk baggrundstæppe for historien.
Melissa Albert har faktisk udgivet den eventyr samling, der kommer fra Hinterlandet og jeg glæder mig til at læse den, for at se hvad disse meget dystre historier rummer. De få af Hinterland eventyrerne man får indblik i gennem Alice’s historie, handler meget om et had mod uengagerede (og uegnede) forældre og så grusom hævn. Klicheen er jo, at alle teenagere hader deres forældre, men det gjorde jeg for eksempel ikke. Jo, jeg følte mig misforstået nogen gange af mine forældre og følelserne gik højt mellem os— men alt i alt oplevede jeg slet ikke, det teenageraseri, der bliver beskrevet i romanen. Jeg sidder heller ikke med følelsen af ligegyldighed eller følelsen af svigt fra mine forældre. Måske er det opdragelsesformen, der blev ikke brugt stuearrest eller bank i de hjem, jeg selv var fra eller kom i som teenager. Mine forældre var sådan mere gamle hippier og vi talte om tingene og hvis jeg argumenterede fornuftigt for et valg, jeg tog blive det som oftest accepteret og forsøgt forstået— alting var til debat. Derfor tænker jeg også historierne virker sære på mig, fordi jeg ikke har haft hævnfantasier i forhold til forældreautoriten, da den ikke var en fasttømret autoritet.
Men, bogen altså virkelig fangende og underholdende og jeg nød at læse den. Jeg vil varmt anbefale den til alle fantasy- og eventyrfans for den er super velskrevet og spændende at læse og jeg glæder mig til at læse efterfølgeren.
