Forskellen på at være mor i Californien og Danmark
Jeg bliver rigtig tit spurgt om forskellen på at være mor i de to lande? Helt ærligt, så ved jeg jo ikke så meget om det, når jeg nu aldrig rigtigt har prøvet at være mor i Danmark. Jeg ville ønske, jeg kunne komme med en eller anden stor analyse og nogle fede dybdegående svar— men jeg har kun mine egne små observationer og tanker og jeg kender jo kun min egen situation. Men altså, der er da den store forskel, at de fleste af mine mødreveninder her i Californien er hjemmegående og de fleste af mine mødreveninder i Danmark har fuldtidsarbejde.
For mit eget vedkommene tror jeg måske bare, at vi var fulgt med strømmen i Danmark og sendt Mathilde i vuggestue når hun nåede den alder— på samme måde som vi lidt bare fulgte med her og jeg passede hende hjemme, fordi det er sådan normen er og fordi jeg havde nogle fantastiske veninder, der vidste mig, hvor fedt det er at passe hjemme.
Det med at have Mathilde hjemme flød jo så langsomt ind i hele hjemmeskoleideen og igen, fordi jeg er omgivet af fantastisk hjemmeskolere her, så virkede det ikke som så stort et spring, så kom det bare naturligt, at vi skulle den vej. Min fornemmelse er også, at der er langt mere hjælp at hente til hjemmeskoling her i Californien, så det er slet ikke så vildt et valg, som det ville have været for os i Danmark. Nu er hjemmeskolevalget jo blevet meget mere bevidst og noget jeg virkelig er glad, men jeg tænker over om, vi havde valgt det, hvis vi havde været i Danmark? Der havde jeg nok stået noget mere alene og det er slet slet ikke så normalt som her.
Der er selvfølgelig også hele graviditet og fødselsoplevelsen, jeg har jo aldrig prøvet at være gravid eller føde i Danmark, så det har jeg virkelig svært ved at udtale mig om — men måske deler jeg lidt mere om det senere. Der er selvfølgelig den klassiske med, at jeg bestemt ikke lader min baby sove ude alene her — ikke pga kulturen, men jeg er relativt sikker på barnevognen ville blive invaderet at egern i løbet af 10 minutter og hvis den ikke blevet reddet ind der, ville en vaskebjørn eventuelt finde den. Derudover er der jo slanger, prærieulve, giftige edderkopper og temperaturen er tit over 35 grader om sommeren og ja, og så gør man bare ikke sådan her i Californien. Så det bliver et nej tak herfra.
Der er noget med maden, de to lande imellem, men også mellem nord og syd heri Californien— det er på mange måder nemmere at leve sundt i Danmark og i SydCalifornien end i Silicon Valley. Meget af vores liv her i Californien er bygget op af Take-away og hvor SydCalifornien bugner af lækre salater og sund take away mad, så er det bare flere burgere og mere junk heri det nordlige og sund mad er dyrere. De fleste, jeg kender i Danmark selv laver deres aftensmad hjemme (de fleste dage), selvom takeout er blevet meget mere udbredt.
En anden overraskelse jeg fik, er at Mathilde har valgt Amerikansk som sit hovesprog— selvom både Martin og jeg udelukkende taler dansk i hjemmet. Det er lidt en spøjs fornemmelse, at ens barn har et andet hovedsprog end en selv— men jeg elsker hendes Amerikanske og synes også, det er ret fedt hun er så selvstændig og bare tager landet og sproget ind på den måde. Hun er jo født her og har jo kun prøvet at være omgivet af dansktalende venner i ferier og når vi har besøg fra Danmark — og tjah næsten alle i Danmark taler alligevel engelsk til hende. Vi har valgt at undervise i og på Amerikansk i hjemmeskolen, men jeg er også altid på udkig efter danske bøger, hver gang vi er i danmark.
Forældrene her i Californien er altså også noget mere hands-on og mere indover, hvad deres ældre børn render og laver, end jeg oplevede selv, da jeg voksede op i Danmark. Jeg mener, her er ingen alkohol før man fylder 21 og har du en kæreste med hjemme på teenage-værelset står døren åben, så der ikke sker noget fra navlen og ned mellem de to unge. Jeg ved ikke, hvordan det er at være teenager i dagens Danmark, men jeg fornemmer, de stadig er mere “voksne” og har noget mere frihed end teenagere her.
Men helt ærligt tror jeg faktisk, der er mere, der binder os sammen som mødre på tværs af Atlanten. Jeg tror, vi har mere til fælles, end vi måske lige går og tror. Alle vil jo det bedste for deres børn, så på den måde er det jo de samme bekymringer, de samme glæder og sorger og for lidt søvn og problemer med amningen, der spøger i vores liv. Hvis i har spørgsmål til mere konkrete dele af moderskabet herovre så skriv gerne og jeg skal forsøge at skrive mere. Og jeg er altså lige nødt til at spørge om familier i Danmark heller ikke længere spiser sammen omkring et bord?
